Fordi du selv kan gøre alt det både advokaten og inkassoselskabet gør – bare langt hurtigere, og hvor du samtidigt selv har fornøjelsen af at beholde HELE det indbetalte beløb INKL. de mange gebyrer og renter. Intet er gratis, og billigt er ikke altid bedst.
Naturligvis findes der seriøse inkassoselskaber, men desværre også en meget stor underskov af useriøse inkassoselskaber som udnytter, at nogle af deres kunder ikke er inde i regler og lovgivning på området.
Den usikkerhed udnytter den useriøse del af inkassoselskaberne til at lave aftaler med deres kunder, som er ugennemsigtige og som, populært sagt, virker for gode til at være sande. Hvilket i reglen også er tilfældet.
Du betaler typisk et abonnement for at kunne overdrage sager til inkassoselskaberne, hvilket får det til at se billigt ud. Men i de tilfælde hvor skyldner betaler, beholder inkassoselskaberne de indbetalte gebyrer, renter og ofte også en ret anseelig del af hovedstolen. Indbetalinger fra skyldner går som hovedregel først til at dække gebyrer og renter og dermed er det penge, som går til inkassoselskabet og ikke til at dække gælden.
Betaler du ikke et inkasso-abonnement beholder inkassoselskaberne typisk en endnu større del af hovedstolen. I begge tilfælde vokser den del af hovedstolen, som inkassoselskaberne beholder typisk i takt med at sagen bliver ældre, hvilket ikke tilskynder inkassoselskaberne til at arbejde hurtigt.
Endvidere er handlinger efter rykkere og eventuelt inkassovarsel typisk lig med yderligere honorar til inkassoselskaberne. Det kan eksempelvis være akkordordninger, afdragsordninger og retslige skridt som fogedretten.
Alle disse handlinger kan du selv foretage og styre med e-inkasso i den tone, med de frister, renter og gebyrer som du ønsker i dit eget navn. Alt sammen guidet og hjulpet i step-by-step support og forklarende videoer, så selv det at du selv giver møde i fogedretten personligt eller via telefonen bliver ”overskueligt”.
Ja, det kan man. Meget mere faktisk. e-inkasso er et omfattende online-værktøj til debitorstyring. Du kan oprette almindelige rykkere med eller uden rykkergebyr, inkassovarsel, inkasso, fogedretssager, akkordordninger, betalingsordninger med de komplekse renteberegninger og skylderkendelser.
Alt sammen handlinger, som du kan foretage i e-inkasso og som systemer hjælper dig med at holde styr på efterfølgende.Når du skal sende dokumenter til skyldner, kan du selv vælge metoden. Du kan printe fra systemet og selv sende eller du kan bede e-inkasso gøre det for dig. Du kan også vælge de mere effektive og moderne måde at sende dokumenter på, med SMS/e-mail-servicen i e-inkasso.
Det afhænger af hvor omhyggelig du er med at få faktureret korrekte data og efterfølgende kører en konsekvent rykker og inkassoproces. Ved korrekt fakturering og konsekvent rykker og inkassoproces anser vi det for overvejende sandsynligt, at du sågar vil opleve at tjene på dine skyldnere, selv når du har modregnet det beløb, som du betaler for at benytte e-inkasso.
Hvis det er meget gamle sager, mangelfulde skyldneroplysninger og måske tilmed en forhærdet skyldner, bliver det naturligvis sværere, måske endda umuligt, at inddrive gælden.