Rykker

En rykker er et brev, som sendes til skyldner når betalingsfristen ikke bliver overholdt. Det sker desværre tit at betalingsfristen ikke overholdes. Derfor er det vigtigt at sende en rykker.

Vær opmærksom på at nogle fagområder har sær regler for rykker processen, f.eks. huslejesager

De fleste økonomisystemer har en rykker funktion

Det er op til dig at overholde lovgivningen, da de ikke altid hjælper dig med at overholde dem. Hvis du derimod benytter e-inkasso guides du igennem lovmæssige krav og god inkassoskik.

e-inkasso gør det nemt at holde styr på rykkere

Med få klik kan du oprette og udsende en rykker i e-inkasso.
Valgmuligheder har du mange af. Send blot en påmindelse eller vælg at der skal være gebyr på lige fra starten. Du styrer det selv.

Regler for rykker procedure

  • Man kan sende så mange rykkere man vil. Dog må man kun sende 3 rykkere med gebyr
  • Der skal være minimum 10 dage imellem hver rykker når de har gebyr på
  • Gebyret kan normalt ikke være mere end 100 kr. pr. rykker
  • 3. rykker kan med fordel inkludere en varsel om en inkasso process
  • B2B (business to business) har en fordel at kunne tilskrive et kompensationsgebyr for at kompensere for at have ageret bank for din kunde

Hvad kan man ellers gøre, når rykkere ikke virker?

Hvis skyldner efter rykkerskrivelserne stadig ikke har betalt det skyldige beløb, kan du via e-inkasso med få klik sende skyldner et inkassovarsel og efterfølgende videre til inkasso.

Når du sender rykkere via e-inkasso

I e-inkasso kan du oprette og udsende rykkerskrivelser enten via SMS, mail eller almindelig post til dine skyldnere. Du skal blot tage stilling til størrelsen på rykkergebyret og betalingsfristen. Renter og gebyrer udregner e-inkasso for dig og lægger til hovedstolen og både renter og betalingsfrister holdes indenfor rammerne af lovgivningen på området og god inkassoskik.

Opret en bruger hos e-inkasso og opret alle de sager du vil, alle de rykkere du har behov for og få automatisk en advisering via mail, når der er tid til at tage det næste skridt i sagen.

Hvad sker der på et Fogedretsmøde?

Et fogedretsmøde foregår altid i den retskreds hvor skyldner bor, og skyldner SKAL møde op fysisk til mødet, og sidde i mødelokalet sammen med dommeren.

Kreditor, dig, kan vælge at møde pr. telefon, så du slipper for både transport, og en evt. ubehagelighed ved at skulle sidde overfor skyldner.

Når du møder pr. telefon, er du med på medhør, og kan tale til både dommer og skyldner, som var du i lokalet.


Fogedretsmødet går kun ud på én ting: Hvordan kan der betales? Mange skyldnere indleder med at brokke sig over kravet, og hvis dommeren ikke selv er hurtig til at afvise den snak (hvilket de ofte er), så kan du bede dommeren om at få skyldner til bare at forholde sig til at der altså nu skyldes penge, og at kravet er rets kraftigt.

Som kreditor, er det dig der egentlig styrer mødet. Du skal lægge ud, og kan f.eks. spørge om nedenstående spørgsmål:

  • Hvordan, og hvornår kan du betale?
  • Hvor mange penge har du lige nu?
  • Hvad tjener du, og hvad er dine udgifter?
  • Hvad ejer du af værdi (smartphone, bil, hus, båd osv.), som der kan gøres udlæg i?
  • Hvad har du betalt i depositum (hvis skyldner lejer bolig)?

Hvis skyldner lover at betale, eller tilbyder en afdragsordning (du er forpligtet til at godtage en afdragsordning som kører i maks 10 måneder), så skal du huske at forsøge at gjort udlæg i nogle af skyldners ejendele, så du har noget som du kan bede Fogedretten om at sælge, hvis skyldner ikke betaler efter mødet, eller ikke overholder en efterfølgende betalingsaftale.

Skyldner er forpligtet til at tale sandt i Fogedretten, og hvis skyldner tages i at lyve, er straffen ubetinget fængsel. Nogle kan dog være tilbøjelige til at lyve, da det er dig som kreditor der har bevisbyrden, og du har kan jo ikke ringe til skyldners bank, og få bekræftet at det er rigtigt at han ingen penge har f.eks.

Derfor kan det være en god idé, at forberede sig ganske kort, før mødet. Du kan f.eks. gøre følgende:

  • Tjekke skyldner på de sociale medier, f.eks. Facebook (er der billeder af skyldners ejendele, så tag screenshots af det)
  • Tjekke skyldners køretøjer i motorregistret (du kan søge på nummerplader direkte i e-inkasso, og se hvem der ejer det pågældende køretøj). På den måde kan skyldner ikke frasige sig ejerforhold.
  • Du kan skrive til skyldner forud for mødet, og bede om at der medbringes kontoudskrifter der viser aktuel saldo på skyldner konti. Hvis dette så ikke medbringes, så kan du oplyse dommeren om at det er blevet krævet medbragt, og at du gerne vil have omberammet mødet (indkaldelse til nyt møde), til en dato hvor skyldner medbringer dette. Alternativt kan skyldner logge på netbank/app, og fremvise saldo i retten.
  • Tjekke skyldners boligforhold. Er det skyldner lejer eller ejer? Du kan søge på adressens ejerforhold på både ois.dk og tinglysning.dk. Ejer skyldner blot en del af adressen, kan du gøre udlæg i hans ejerandel.

Hvad hvis skyldner ikke møder op?

Hvis skyldner ikke møder op, har du mulighed for at bede retten om at få skyldner fremstillet af Politiet. Det koster 400 kroner (som du skal lægge ud, men som – ligesom retsafgiften – kommer oven i skyldners gæld).

Fogedretten sender herefter sagen til Politiet. Politiet forsøger herefter at kontakte skyldner, for at få skyldneren til at henvende sig til Fogedretten. Hvis Politiet ikke kan få kontakt til skyldner, så bliver der udstedt en decideret arrestordre på skyldner, og Politiet kan herefter anholde skyldner hvor som helst (også på arbejdspladsen), og køre skyldner til Fogedretten.

Når en skyldner bliver politifremstillet i Fogedretten, såtages mødet automatisk så hurtigt som en dommer har tid, og du bliver derfor ikke indkaldt forud. Hvis retten ikke kan få fat i dig via telefon under det akutte fogedmøde, så tager dommeren selv sagen, og stiller de relevante spørgsmålfor dig, og gør udlæg om muligt. Du får efterfølgende en rapport (retsbog) fraretten, hvor du kan se hvad der skete.

Hvor lang til tager Fogedretten?

Selve fogedretsmødet, tager sjældent mere end 5 minutter…

Vejen til Fogedretsmødet kan dog være lang. Det afhænger helt af hvor travlt den aktuelle retskreds har, om skyldner kan træffes af Fogedretten, og om der gøres indsigelse. Det kan tage alt fra typisk et par måneder, til over et år.

Fundament

Er det juridiske betydning for det grundlag, der ligger til grund for inddrivelsen. 

Et fundament kan være en dom, en underskrevet skyldnererklæring eller et frivillig forlig.

Betalingspåkrav

Et betalingspåkrav er en blanket på tre sider, som skal udfyldes udførligt, og meget korrekt, da fogedretten ellers afviser sagen. e-inkasso udfylder automatisk blanketten for dig. Når fogedretten modtager blanketten, opretter de sagen hvis den er udfyldt korrekt, og sagen overholder diverse kriterier (ikke er forældet, forudgående sagsforløb er korrekt osv.). Når sagener oprettet, får du besked fra Fogedretten herom (sagen får dermed et sagsnummer, som du kan påføre sagen i e-inkasso til senere brug).

Fogedretten sender herefter en kopi af betalingspåkravet til skyldner, som får 14 dage til at svare tilbage til Fogedretten. Skyldner skal tage stilling til om kravet anerkendes, eller om det bestrides (gøres indsigelse). Såfremt skyldner gør indsigelse tilbage til Fogedretten indenfor fristen, så henviser Fogedretten sagen til behandling i Civilretten, hvor kreditor har mulighed for at få en dom på at kravet er gyldigt, og som efterfølgende kan benyttes til at sende sagen i Fogedretten igen, via en Fogedrekvisitation. Når du sender betalingspåkravet, har du mulighed for at få Fogedretten til automatisk, og meget billigt (kr.100,-) at oprette sagen som en civilsag for dig, såfremt der er indsigelse.